ExpandingOurHorizon

Følg rejsen til alle verdens lande med børn og bliv inspireret til selv at komme afsted ved at læse med eller booke et foredrag.

ExpandingOurHorizon
AfrikaRejser alene som kvindeRejser med børn

Algeriet: Constantine ved Middelhavet med Lærke og Nicolai

Algeriet langs kysten til Middelhavet er fyldt med kultur og mennesker. Her bor de fleste i dag, for her er tæt til havet og dermed både til handel og bakkede landskaber, der rummer oliventræer og landbrug i modsætning til Sahara-ørkenen længere sydpå. I det østlige af landet skulle vi have byliv og natur med, og endnu flere store romerske ruinbyer end Timgad og Djemila.

Byen Constantine ligger helt særegent ud til en lodret klippekløft med hele 7 broer over den. Her er zouk, en stor smuk moske, algiersk nougat (som fransk nougat og så lavet på honning), og super stærk kaffe, slagtere, antikviteter og guld til de heldige der får råd til ægteskab.

Et sødt ægtepar har startet en restaurant, da han mistede sit job pga covid. Hub laver fabelagtig lokal mad, og det er det bedste og billigste sted, vi spiste. Han har haft flere gæster, jeg kender, blandt verdens mest berejste. Så vi viser fotos ig sender hilsner.

Den skønneste vidende og belæste intellektuelle og os klikker straks, og vi ender med at besøge ham hjemme i både det lille antikvariat, hjemme og til sidst til en kop kaffe i den cafe hans søn driver. De smukkeste kakler fortæller landets historie.

Kunstmuseet viser alt fra romerske statuer til moderne kunst og sågar Dali-lignende surrealisme. Gårdene er fyldt med blomster. Helt som museet med den kulturelle arv fra tidligere ledere og deres prominente familier. Arkitektur som i Saudi, hvor kvinderne kan se ud, men man kan ikke se ind.

Det var ved at indhente os her, at programmet for rejsen er hårdt. Vi rejser om natten og har fuldt program hver dag. Det gjaldt både udrejse, rejsen til og fra ørkenen og igen herfra tilbage til hovedstaden Algier og så hjem igen. Med de lange programmer hver dag endte vi med at spise frokost sent og ofte kun få et enkelt reelt måltid. Jeg må indrømme, at jeg har været virkelig hangry en del af tiden, og fik ikke rigtig forebygget det, fordi jeg også manglede søvn. Det er eget ansvar for vi har gerne villet meget. Til gengæld har jeg så taget mig en middagslur og skal nu ned og træne, her på dagen, hvor vi er tilbage.