ExpandingOurHorizon

Følg rejsen til alle verdens lande med børn og bliv inspireret til selv at komme afsted ved at læse med eller booke et foredrag.

ExpandingOurHorizon
AfrikaRejser alene som kvindeRejser med børn

Algeriet. Sahara-ørkenen i det sydligste af Algeriet dybt nede og langt ude i ørkenen.

Telt, kamelkaravane og kalkmalerier i Sahara-ørkenen. Helt nede ved grænsen mellem Algeriet, Libyen og Niger er naturen lidt som Mars, stjernehimlen klar og stilheden absolut. Det er så godt for sjælen. Jeg slapper helt af, som vi sidder ved bålet og drikker myntete sammen med de tuareger, vi rejser med.

En karavane kommer forbi. To tuareger med kameler. Vi stopper impulsivt og snakker med dem og får en tur. Sjovt. De er på vej fra den nomadelandsby, vi har besøgt og ind til Djanet.

I tre dage har vi nu set vægmalerier fra præhistorisk tid. Giraffer. Køer. Soldater i krig. Kvinder med lange hvide kjoler. En gravid kvinde. Hunde. Jagt. Et par klipper er formet spm elefant og kylling – jeg danser kyllingedans, fordi Lærke udfordrer mig.

Ind imellem er ørkenen grøn. Det er fordi, her var regn tidligere oå året.
Der er solnedgange og 360 graders udsigt. Især når selv jeg får klatret helt op på toppen. På det stejleste sidste stykke kaster Abdou sit tørklæde til mig, så jeg kan klatre helt op. Nicolai og Lærke er hurtigt oppe og pjatter som søskende med, at han kaster hende ud over kanten. De løber ned. Jeg får igen galant en hånd af Abdou.