I Inkaernes spor
Bolivia er indianernes land. Sådan oplever jeg det. Det er inkaernes historie, der er deres rødder. De indianske ansigtstræk. Stoltheden. Grønne marker og bjerge. Lamaer i bjergene, køer på markerne og herreløse hunde overalt. Vi møder venlighed. Rolig stolthed og lidt reservation.
Den historiske interesse og glæden ved den storslåede natur her i Andesbjergene sendte os på to udflugter.
Til Titicaca-søen. Verdens højest beliggende store sø i 3.800 meters højde. Den udgør en del af grænsen til Peru. Vi kørte i bus til byen Copacabana ved søen.
Sejlede to gange for at nå til øen Isla del Sol. Vandrede hen over en del af den mellem to landsbyer med storslåede udsigter og kun enkelte lokale gående og pakæsler på stierne udover os udenfor landsbyerne. Vi købte lidt lokale kirsebær og lidt souvenirs, ex inkaernes årskalender som køleskabsmagnet, og snakkede med de lokale. Vores fotos afspejler, at det er mødet med menneskene, der gjorde mest indtryk. Jeg kan feks godt lide ældre kvinder, hvor alle livets erfaringer kan læses i rynkerne. Titicaca er et af de steder, der vurderes ift. at blive UNESCO verdensarv.
Tuwanaku er blevet verdensarv med stempel fra UNESCO. Det er det tidligere religiøse samlingspunkt for inka kulturen i sit område. Enkelte monolitter er tilbage dvs. stenfigurer af tidligere ledere, man anså for guder. Der er dog væsentlig mindre bevaret / udgravet end i Mexico, Guatemala, Peru eller sågar El Salvador.
Covid tages alvorlig. Der er mange med masker ude og inde. Også os. Man kræver vaccination for at være i svævebaner komme ind på museer og i bisser. Der er krav om vaccination. Vi viser trolig vaccinationskort med 3 Pfizer vacciner. Når vi flyver fra Bolivia er der vaccination, PCR test, QR-koden til en selvangivelse om ens sundhed (og alt andet godt fra havet af personfølsomme oplysninger, et land kan have lyst til at vide om de fremmede de lukker ind).
Man taler om, at tallene stiger i nabolandet Peru og i lavlandet i Bolivia i Santa Cruz. Her nåede vi lige en enkelt bytur, da vi havde en virkelig lang transit. Så må vi også sige, at vi har fået det maksimale af Bolivia for denne gang. Klart et sted jeg gerne vil tilbage til.
Besøget på Svenske Elins rejsecafé Café del Mundo og snakkene med hende giver, som altid, den inspiration som mennesker der følger deres passion og tør tage modige valg på egen vej gør. Og det er samtidig som at komme hjem eller komme i havn at møde en anden globetrotter med både udlængsel og glæden ved at bygge en familie og forrentning op med kærlighed og personlighed. Hotel Sagarnaga, Café del Mundo og Elin anbefales til jer.
