ExpandingOurHorizon

Følg rejsen til alle verdens lande med børn og bliv inspireret til selv at komme afsted ved at læse med eller booke et foredrag.

ExpandingOurHorizon
AsienRejserRejser med børn

Corona-bioboble i Sri Lanka

Virker en bioboble til en rejse under pandemien? Som udgangspunkt JA. Sri Lanka kan selv sikre forretningsfolk og egne borgere i andre lande at komme til øen. De kan sikre høj grad af beskyttelse for besøgende i landet, og tilsvarende høj grad af beskyttelse for lokalbefolkningen. Så bekymrede og ældre besøgende burde turde rejse hertil. De lokale har turde åbne op igen for den for dem så vigtige turisme.

Både ja og nej vil jeg samtidig sige. For man mister en stor del af charmen ved kontakten til mennesker, markederne og det selv at begive sig på opdagelse. Er man mest til natur og dybe tanker eller luksushoteller, så er det fint.

Compliance med de mange regler er simpelthen kvælende. Vi har været under opsyn konstant. Enten af driver eller af hotelpersonale. Da vi gik lidt op af stranden stod personalet og vinkede os ind igen, for vi kom ud af bioboblen og kunne komme tæt på lokale på stranden.

Egentlig måtte vi vist ikke have stoppet ved boder langs vejen og købt frugt. Eller være gået tur i byen Ella. Her synes lokalpolitiet vidt også synes, der var rigelig regler og lod os skabe lidt omsætning dvs. gå en tur og ligge på butikker.

Når de først installerer QR koder på hotellerne i stedet for menukort og insisterer på, man skriver med dem i WhatsApp, så kan man få absurd mange beskeder på een dag, om hvornår man vil bestille aftensmad, hvad der er med i ens pakke, og om man er tilfreds. Det er for meget, og jeg magter slet ikke at tænke på, hvor meget flyselskaber, regeringer, hoteller mfl vil prøve at slippe afsted med fortsat at registrere om os med absurde formuleringer om, at man oplyst og helt frivilligt gerne lader sig registrere og dem bruge alt information, fordi man ellers ikke kan boarde Qatar Airways, man lige står og er ved at checke ind hos.

Det vildeste har været, hvor mange der har haft hele beskyttelsesdragter / de såkaldte hazmat suits på om os. Alt personale ved check- in i Colombo havde fuld dragt, maske, visir, hårnet og handsker på. Det er altså helt overdrevet. Husk at alle der tjekker ind er testet eller vaccineret.

Bare et besøg på et sted hvor de dyrker krydderier, så var han i fuld dragt. Dem der kørte safari jeeps var i heldragt. En del receptionister. Det er for meget.
Vi skulle have masker på i bilen og blev tjekket ved utallige road check points.

Frugthandlerne må kun sælge lukket frugt og ikke skære noget op. Vores søde og lidt prøvede driver måtte virkelig være kreativ samme med mig for at flette flere oplevelser ind i løbet af de enkelte dage. Derfor ekstra byture, strandture, hike i skove og til udsigtspunkter.

Vi har måttet aflevere pas og coronatest for at komme ind i templet for et stykke af Buddhas tand. Udfylde de samme skemaer ved samtlige hoteller. Svare på spørgsmål om vi har været sat i karantæne for nylig, hvortil svaret er ‘ja, ved indrejse til Sri Lanka’ og så dem jeg simpelthen ikke svarede på og ingen rykkede for, som ‘hvilke lande har i hver især besøgt de sidste tre måneder’. Afleveret med afsprittet pen og byttet med afsprittet nøgle med mand i månedragt. Det bliver lidt voldsomt.

Der er også så få besøgende, at det meget hotelpersonale stresser en, med alt fra hvornår man vil have pool tid til aftensmad til xyz, i stedet for man bare dukker op i åbningstiden. Forståelig, og tilgivelig. Alle er så søde. Men også for meget for en lidt reserveret dansker, der uanset at være ekstremt udadvendt lige har brugt for lidt personligt rum engang imellem.

Så Sri Lanka er skønt. Sikkert. Bestemt et sted man kan rejse med lav risiko.

CC travels i DK og Diethelm travels i Sri Lanka, Maldiverne mv er super. De sidste mere til det grå guld pengemæssigt og ift hotelstandarden.

Her er så den endelige tjek af, om du løser opslaget til ende – bonus info: det kostede 7.500kr for 4 test til 3 personer. De første 4.500kr var dummebøden for at have lidt for gamle test med i lufthavnen og måtte tage tre test af 1.500 i Kastrup. De næste 3*3 hang vi på. Ubegribelig som det har fået lov at blive en forretning, og mon ikke også det forlænger, hvor længe det her kræves?!

Nu er vi tilbage med skolestart, arbejde, regnvejr og småflade dæk… og jeg er allerede efter én arbejdsdag klar til at acceptere mundbind for at komme tilbage i varmen!