Elefantsafari i Udawalawe National Park
Sri Lankas vilde elefanter er altså noget her særlig. Her kommer en lige og markerer med ører og krop, hvis territorie vi er på. Iøvrigt fredeligt og virkelig stor oplevelse.
Et helt område er oversvømmet og træerne derfor døde. De står som træerne i Namibias ørken og endnu mere som i det tilsvarende oversvømmede område på Stevns med rigt fugleliv. Her med flere ørne, Ibis og storke, samt krokodillerne til at sikre spændingen for de øvrige. I skovene var der bl.a. vilde påfugle og aber.
Elefanterne er også omkring vores smukke Level 1 / covid sikrede hotel Jetwing midt i rismarkerne. Her hørte vi flere gange ‘fire crackers’. Dem bruger de lokale bønder, når elefanterne kommer ind på deres marker – klart bedre end at skyde dem.
Der blev taget bryllupsfotos tidlig om morgenen på hotellet. Det er ikke kun os, som synes, her er smukt. Omend jeg synes, det var lige rigelig med 6 fotografer og hele selskabet med brudepar og 8 brudepiger/børn, når jeg nu var stået op kl 6 for at så en morgendukkert.
Hotelkæden har tjek op bæredygtighed og storytelling. De lokale bønder portrætteres i receptionen som de virkelige helte i området. De forskellige typer ris vises frem. Markerne vises frem, når man ankommer. Vandet er på glasflasker tappet et eller andet sted, de selv styrer fremfor på plastic. Vi har ingen mulighed for at vurdere, om livscyklus ift. klimafodaftryk gør nogen forskel, men ret professionelt forretningsmæssigt er det ift. turisterhverv og oplevelsesøkonomien generelt.