ExpandingOurHorizon

Følg rejsen til alle verdens lande med børn og bliv inspireret til selv at komme afsted ved at læse med eller booke et foredrag.

ExpandingOurHorizon
Jordomrejse 2019-2020RejserStillehavet

Brisbane, Australien.

Brisbane har udviklet sig så meget. Jakob Linaa Jensen og jeg har begge været her flere gange. 
Byen er blevet meget rigere pga. minedrift og hele bymidten er i dag højhuse, moderne arkitektur, smukke boliger med udsigt til floden, tjekkede restaurantområder, gå- og cykelstier langs floden, havnebusser, levende musik, oplyste broer, mikrobryggerier og det universitet, Jakob har været på her og forske – de har en kæmpe skærm med koralrev og svømmende rokker og delfiner. 

Vi tager een dag nordpå til Glas House Mountains og Australien Zoo.
Terri Irving og børnene fører Crocodile Hunter imperiet videre med film, merchandise, zoo og dyrebeskyttelse. Det er en gave at være tilbage for mig efter 15 år, for sidst var det Steve og Terri Irving selv, der stod for dagens krokodille show og havde børnene med. 

Lone Pine Koala Sanctuary er et gensyn værd for os begge. Vi nyder dyrene. Krammer koalaer. Fodrer kænguruer og klør dem bag ørene. Desuden får vi arbejdet en del og samlet kræfter i civilisationen efter ø-hop igennem Stillehavet.
Der er ikke meget at klage over. Det her er altid en vidunderlig oplevelse. Netop de her oplevelser er dem, jeg nu har valgt både da jeg besøgte Brisbane i 2005, da mine to ældste børn var 2 og 3 år gamle og nu hvor jeg rejser her selv på min anden jordomrejse. Det er så skønt.