Du bidrager sikkert allerede til Verdensmålene uden at vide det.
De fleste tænker ikke over, at de bidrager til Verdensmålene. Med det gør de’, skriver Mette Ehlers Mikkelsen, der skriver om Verdensmålene i Erhverv København.
Langt de fleste danske virksomheder bidrager allerede til verdensmålene. Det lyder ellers så stort at bidrage til FNs verdensmål. Det virker endnu større ligefrem at arbejde med at få dem ind i sin strategi. Det kan være uoverskueligt, når nogen siger, man kan gøre dem til det, man lever af.
De fleste tænker ikke over, at de bidrager til verdensmålene. Men det gør de. De bidrager til mål nr. 8 om anstændige jobs og økonomisk vækst og til mange af de andre mål. Artiklens formål er her både at minde os alle om, at det allerede er virkelig godt for Danmark, når de mange selvstændige skaber job til sig selv og andre. Samt at huske at værdsætte, hvor meget, det er de helt almindelige virksomheder, der støtter de lokale håndboldpiger, der gør en forskel og binder lokalsamfund sammen. Det er tømrermesteren, der tager en ung knægt ind og lærer ham at møde til tiden, og som viser ham, at der er brug for hans arbejdskraft og giver ham selvværd, værdi og indtægt. Vi skal også et skridt videre, for min påstand er, at din virksomhed allerede støtter verdensmålene.
Så dagens udfordring – og jeg er sikker på, du bliver positivt overrasket – prøv at se om ikke din virksomhed allerede gør noget, som svarer til verdensmålene.
Her er en kort gennemgang af dem.
Der er 17, og der er 169 delmål, så det her er en introduktion med fokus på delmål med relevans for små og mellemstore virksomheder i Hovedstadsområdet.
Mål nr. 1 Afskaf fattigdom. Det er bla. sociale sikkerhedsnet, så det ligger mest hos politikerne.
Mål nr. 2 Stop sult. Dansk Landbrug og Danida rykker mest her. Har du kantineordning, der sikrer alle næringsrig mad, så bidrager du her, hvis du har medarbejdere som ellers ikke fik sund mad.
Mål nr. 3 Sundhed og trivsel. Det mål handler om at give adgang til lægehjælp. Det er også at mindske rygning, alkohol og stofmisbrug, mindske trafikulykker og mindske sundhedsproblemer pga. forurening og brug af kemi. De sidste gør en del mindre virksomheder.
Mål nr. 4. Kvalitetsuddannelse. Lær alle at læse, skrive og regne. Mentordanmark bidrager her. Det samme gør Nordkystens Entreprise, når de underviser ordblinde medarbejdere.
Mål nr. 5. Ligestilling mellem kønnene. Her har en del virksomheder ordentlige regler for ligeløn og barsel. Måske endda mentorordninger for lovende kvindelige ledere.
Mål nr. 6. Rent vand og sanitet. Adgang til rent drikkevand for alle. Rens og brug spildevand bedre.
Mål nr. 7. Bæredygtig energi. Brug bæredygtige energiformer og spar på energien.
Mål nr. 8. Anstændige jobs og økonomiske vækst. Det mest oplagte mål for SMVer at bidrage til. Man bidrager ved at skabe bæredygtig økonomisk vækst. Skabe jobs. Sikre anstændigt arbejde med lige løn. Hjælpe unge i arbejde, uddannelse eller praktik. Bruge ressourcerne effektivt i produktionen. Beskytte arbejdstagerrettigheder og skabe sikre arbejdsmiljøer.
Mål nr. 9. Industri, innovation og infrastruktur. Her bidrager vi med at bygge bæredygtig infrastruktur. Styrke forskning og opgradere teknologi. Give alle afgang til IT, og give små virksomheder adgang til finansielle tjenesteydelser.
Mål nr. 10. Mindre ulighed. I FNs mål er fokus på udviklingslande og migration. Det kan dog generelt være at gøre uligheden i indkomst mindre, så hjælper I svage ind på arbejdsmarkedet, så bidrager din virksomhed her.
Mål nr. 11. Bæredygtige byer og lokalsamfund. Her bidrager din virksomhed, hvis I hjælper jeres by med at blive bæredygtig, feks. boligerne og infrastrukturen. Skaber adgang til grønne områder for alle. Forbedrer sammenhængen mellem land og by.
Mål nr. 12. Ansvarligt forbrug og produktion. Her bidrager I, hvis I begrænser madspild og mængden af affald. I bidrager, hvis I leverer bæredygtige løsninger til det offentlige.
Mål nr. 13. Klimaindsats. Styrk modstandskraft ift. klima-katastrofer. Rockwool er ved at skybrudssikre end del af vejene i vores hovedstad. Det er eet bidrag.
Mål nr. 14. Livet i havet. Reducér havforurening. Beskyt kyst og havområder. Støte smp fiskere. Gør fiskeriet bæredygtigt. I vores område er samarbejdet mellem Helsingør, Gilleleje og Hundested havn i Nordsjællands maritime klynge ét af eksemplerne.
Mål nr. 15. Livet på land. Beskyt biodiversitet, naturlige levesteder, skove, ferskvandsområder, udpint jord. Beskyt og brug naturen bæredygtigt.
Mål nr. 16. Fred, retfærdighed og stærke institutioner. Det kan være at bekæmpe kriminalitet, herunder vold, korruption og økonomisk kriminalitet.
Mål nr. 17. Partnerskaber for handling. Handl med udviklingslande. Investér i dem. Styrk international handel, videnskab og innovation. Giv adgang til bedre data.
København Erhverv Uge 43. Oktober 2019. Side 2. https://www.e-pages.dk/northmediaas/150/
Jeg skriver fast i Erhverv København, dvs. de Københavns lokalavisers erhvervsavis, om Verdensmålene.
Det er noget af det, jeg hjælper virksomheder med ud fra min baggrund i hhv. erhvervsfremme (virksomhedsstrategi) og Udenrigsministeriet (verdensmål) i egen virksomhed og i bestyrelser.Report this
Published by Mette Ehlers Mikkelsen Professional Board Member. Export / Internationalisation. Sales. Strategy. Network. Business Advisor. Globetrotter.
Jeg har en artikel i Erhverv København, dvs. de Københavns lokalavisers erhvervsavis, om hvordan de fleste mindre virksomheder allerede bidrager til FNs verdensmål uden at være opmærksomme på det. Og dermed hvordan det er lettere for de fleste at komme igang, end de regner med. Det er noget af det, jeg hjælper virksomheder med ud fra min baggrund i hhv. erhvervsfremme (virksomhedsstrategi) og Udenrigsministeriet (verdensmål) i egen virksomhed og i bestyrelser. København Erhverv, uge 43, side 2