Fra 90 til 75 pct. mænd i bestyrelserne: Det går den rigtige vej for diversiteten – og langsomt.
POV BUSINESS // KVINDER I BESTYRELSER – Diversitet og kvinder i bestyrelser handler om kompetencer og evne til at skabe resultater. Men det er også vigtigt, at ejere og formænd kan finde frem til de kompetente kvinder. Det er heldigvis blevet markant lettere i de seneste år. Mette Ehlers Mikkelsen og Else Beth Trautner, som er begge bestyrelsesmedlemmer, har samlet en liste over redskaber og gode råd.
Der tales meget om diversitet og kvinder i bestyrelser disse år. Som bestyrelsesmedlemmer har vi fulgt overskrifterne og analyserne med interesse. Vi er blevet kontaktet af et stadig stigende antal organisationer og databaser, som ønsker at få os med. Og vi er mange kvinder med bestyrelses- og topledererfaring som både kan og vil bidrage i bestyrelseslokalerne til at skabe øget vækst for virksomhederne.
Det er dokumenteret, at diversitet skaber bedre forretningsmæssige resultater. Hver gang emnet kommer op, giver det imidlertid anledning til diskussion, så vi vil gerne henlede opmærksomheden på nogle af de nyeste analyser, der dokumenterer det.
Endvidere vil vi gerne vise, at det er muligt at finde kompetente kvinder til bestyrelser og ikke mindst hvor.
Det er godt for virksomhederne og deres resultater at have flere kvinder i bestyrelserne, og det giver også en mere balanceret forretningsledelse og risikovillighed
Endelig vil vi gerne dele vores erfaringer ift. bestyrelsesarbejde og særlig rekruttering til det.
Diversitet og kvinder skaber resultater
Bestyrelser er ansvarlige for den overordnede strategi og værdiskabelse. Bestyrelser bør derfor sammensættes efter kompetencer, erfaring og evne til at skabe resultater, helt ligesom hvilken som helst anden topledelse stilling.
En af de nyeste undersøgelser, der viser, at det er godt for virksomhederne og deres resultater at have flere kvinder i bestyrelserne, er en netop publiceret international undersøgelse fra Credit Suisse
Det giver også en mere balanceret forretningsledelse og risikovillighed, som beskrevet i Harvard Business Review sidste måned
De stabile resultater skulle gerne komme i form af bedre konkurrenceevne for de danske og internationale virksomheder, som også beskrevet i artikel fra Nordea
Det burde ske via diversitet i bestyrelser. Både fordi diverse bestyrelser er mere kompetente, hvis deres diversitet afspejler de forskellige markeder og kompetencer, virksomheden har brug for. Samt fordi man via diversitet rekrutterer fra en langt bredere population, og dermed må forventes samlet set at kunne rekruttere bedre kompetencer.
Vores oplevelse er, at det øgede fokus på kvinder og diversitet har været medvirkende til, at flere begynder at rekruttere endnu mere bevidst ud fra kompetencer, der bredt dækker en virksomheds behov på et givet tidspunkt, herunder styrkelse af konkurrenceevne ift. internationalisering og digitalisering.
Hvor finder man kompetente kvinder til bestyrelser?
Svaret er, at man benytter eget netværk, og i den forbindelse siger mange, at de mangler netværk til såvel erfarne kvindelige bestyrelsesmedlemmer, som andre medlemmer med særlige spidskompetencer.
Den seneste analyse af de danske bestyrelser gennemført af Board Network viser, at der før i tiden var 90% sandsynlighed for, at man valgte en mand til bestyrelsen, og nu er der 75% sandsynlighed for, at man vælger en mand
Der er ingen tvivl om, at der mangler en oversigt over, hvor man kan gå hen:
Så her bringer vi en liste over nogle af de nye og ældre spillere, der tilbyder sig:
Bestyrelsesforeningen – har 460 medlemmer (både mandlige og kvindelige), blev stiftet i 2013 med det formål, på non-profit basis, at arbejde for en stadig opkvalificering af bestyrelsesarbejdet i danske selskaber, virksomheder, organisationer og institutioner og for en stadig forbedring af rammebetingelserne for bestyrelsesarbejdet. Der rekrutteres ikke via medlemslister eller sekretariatet. Foreningen optager medlemmer efter ansøgning og gerne indstilling.
BoardPartner – udelukkende professionelle bestyrelsesmedlemmer med både bestyrelses- uddannelse og erfaring. Godt 4 års historik og langvarigt partnerskab med Vækstfonden ved etablering af professionelle bestyrelser. BoardPartner hjælper virksomheder, finansielle partnere og ejere med etablering af nye bestyrelser samt evaluering, professionalisering og videreudvikling af bestyrelser. Herunder analyse af bestyrelses eksisterende og fremadrettede kompetencebehov i forbindelse med sammensætning af bestyrelser.
SelectionF – nyetableret database. Profilerne, de laver for hver enkelt kandidat, virker professionelle. Der følges op på registreringerne med en personlig samtale med en af partnerne, der selv er professionelt bestyrelsesmedlem mhp. at skærpe profilen. Optagelse kræver bestyrelsesuddannelse og bestyrelseserfaring.
nBoard – nyetableret database. Her kommer der en del bestyrelsessøgninger ud. De kan søges med 3-4 korte besvarelser af konkrete spørgsmål til hver søgning, hvilket har den fordel, at det er overkommeligt tidsmæssigt at lægge billet ind.
Bestyrelseskvinder – Netværket blev skabt i 2017, og er i dag landsdækkende med 130 medlemmer, der tilsammen besidder ca. 280 poster i bestyrelser og advisory boards. Fokus er på Danmarks SMV’er (Små og Mellemstore Virksomheder). Organisationen vokser fortsat og rekrutterer via personlige ansøgninger og interviews efter kriteriet, at det er kvinder der ’kan, vil og gør’. Et optagelseskriterie er, at man er gavmild, dvs. villig til at dele egne erfaringer og netværk til gavn for både virksomheder og andre medlemmer.
Board Network – henvender sig kun til erfarne bestyrelsesmedlemmer. Board Network har 250 medlemmer (primært med bestyrelseserfaring fra de 200 største virksomheder i Danmark) og afholder 3 årlige medlemsmøder samt Den Store Danske Bestyrelses-konference. Yderligere afholdes hvert år forskellige roundtables og konferencesamarbejder med udvalgte partnere.
ASNet – forening og bestyrelsesnetværk med både mandlige og kvindelige medlemmer.
KIB – Kvinder i Bestyrelser. Tilbyder sparring og udviklingsprogram for kvindelige ledere og bestyrelsespersoner, der gerne vil have en skarpere profil. Organisationen er stiftet for at optimere samfundets brug af resurser og tilføre flest mulige kandidater til ledelse og bestyrelser. Organisationen tilbyder karriereudvikling via sekretariat og eget board. Men søger også aktivt at besætte poster, primært i advisory boards.
DI – database med begrænset aktivitet i nogle år.
Egentlige bestyrelsesuddannelser tilbydes på CBS Executive, INSEAD, Board Assure samt hos CFL, Mannaz, Niels Brock, BoardPartner mfl. CBS er den mest omfattende uddannelse.
Alle de poster vi selv har haft, er nogle, vi selv har skaffet med egen indsats og via målrettet arbejde. Har det været via netværk, har det været det personlige netværk med personer, der selv har kendt til vores faglighed og resultater. Det er også den type netværk, vi selv primært anbefaler
Endelig har en række headhuntere valgt at lægge ekstra energi i at tilbyde virksomheder at kunne rekruttere til deres bestyrelser og samtidig være i stand til at få øje på kvinder med de efterspurgte kompetencer.
Hvordan rekrutteres kvinder typisk?
Først og fremmest oplever vi, at alle de poster vi selv har haft, er nogen, vi selv har skaffet med egen indsats og via målrettet arbejde. Har det været via netværk, har det været det personlige netværk med personer, der selv har kendt til vores faglighed og resultater. Det er også den type netværk, vi selv primært anbefaler.
De mange ‘gratis’ tilbud om at komme med i databaser har indtil videre ikke givet reelle bestyrelsesposter i virksomheder. Det er oftest sådan, at hvis databaser er gratis, er man selv produktet, og andre vil tjene penge på formidlingen. Det er naturligvis legitimt. Så længe der kommer noget ud af det for virksomheder og de mange kandidater, der bruger tid på at udfylde diverse skemaer.
Personligt håber vi, der kommer virkelig meget ud af det – og snart. Indtil videre har vi imidlertid samlet hørt om et fåtal af rekrutteringer ad denne vej, så vi venter med at annoncere gennembruddet som sket.
Der er masser af tilbud om at være med i advisory boards uden honorar ’for at få positionen på CV’et’ eller ’indtil vi har penge’. Her er det, som med alt andet, at man som hovedregel ikke får et kvalificeret bestyrelsesarbejde med loyal og langsigtet indsats uden at betale for det.
Det går den rigtige vej for diversiteten og den værdiskabelse, der er bundet hertil, men det går også langsomt og uden garanti for fortsat udvikling
Advisory boards er oftest fora, hvor medlemmerne kommer med forskellige ideer til iværksættere, der så selv sorterer i de gode råd. Er iværksætterne allerede iderige, som mange iværksættere netop er, kan prioritering være den vigtigste opgave samtidig med at have styr på sin top- hhv. bundlinje.
En professionel bestyrelse arbejder både med idégenerering, strategi og den økonomiske realitet – og dermed også med prioriteringer.
De bedste bestyrelser i ejerledede små- og mellemstore virksomheder har både sans for innovation, salg, markedsføring, internationalisering, digitalisering, regnskabet, likviditet, top – og bundlinje samt sparringen med ejeren eller ejerne. Bestyrelsesmedlemmerne hæfter kollektivt og personligt med hele deres formue. Alene af den grund er der mere på spil, der bliver set mere på tallene, og honorering må siges at være fair.
Vores erfaring er, at der er klart fokus på professionalisering af bestyrelser i disse år og derfor er det glædeligt, at der også er kandidater som både kan og vil bidrage til virksomhedernes værdiskabelse og udvikling.
Er det nu en fordel at være kvinde?
Betyder den øgede fokus på diversitet så, at man skal være kvinde for at få bestyrelsesposter de kommende år?
Næppe.
Som seneste analyse af de danske bestyrelser gennemført af Board Network viser, var der før i tiden 90 pct. sandsynlighed for, at man valgte en mand til bestyrelsen, og nu er der 75 pct. sandsynlighed for, at man vælger en mand.
En ting er dog sikkert: Det er blevet mere tydeligt, at vi findes, og at vi kan findes. Det er et fremskridt, man ikke skal kimse ad
Så det går den rigtige vej for diversiteten og den værdiskabelse, der er bundet hertil, men det går også langsomt og uden garanti for fortsat udvikling.
En ting er dog sikkert: Det er blevet mere tydeligt, at vi findes, og at vi kan findes. Det er et fremskridt, man ikke skal kimse ad.
Forfatterne arbejder begge professionelt i bestyrelser.
Mette Ehlers Mikkelsen har solid bestyrelseserfaring og arbejder som formand og medlem i bestyrelserne i IT-virksomheden Figaf Aps, Toppartner ApS og Globen ApS, samt tidligere i bla. Dansk Erhvervsfremme, Strategic Innovation AB, Attention ApS, VisitFjordlandet, Danhostel Roskilde og Nordsjællands Maritime Klynge. Hendes spidskompetencer er B2B salg, digitalisering og public affairs. Hun har primært arbejdet med ejerledede virksomheder og offentlig-private partnerskaber. Hun har international erfaring med 15 år som eksportrådgiver, heraf 6 år udstationeret samt rejser til 130 lande.
Else Beth Trautner har lang international CEO og CxO erfaring indenfor bl.a. Biotek og Healthcaresektoren. Hun har også en lang international bestyrelseserfaring og sidder i dag i flere danske og internationale bestyrelser som formand eller medlem – f.eks. i Viewcare A/S, Centaflow International A/S, Nymetal A/S, Atlas Antibodies AB. Blandt hendes spidskompetencer er kommercialisering, internationalisering, digitalisering AI, forretningsudvikling og turn-around.
TAGS: BESTYRELSESARBEJDEDIVERSITETELSE BETH TRAUTNERKVINDER I BESTYRELSESARBEJDELIGESTILLINGMETTE EHLERS MIKKELSEN