Olinda – UNESCO bevaringsværdig

Olinda er en hyggelig gammel by. Utroligt velbevaret og da også erklæret bevaringsværdig af UNESCO. Den anerkendelse, og det at byen Recife med 1,5 mio. indb. efterhånden er vokset ud til og omkring Olinda, betyder, at Olinda er renoveret. Olinda er også lagt bedre renoveret end Salvadors historiske centrum. Fattigdommen er ikke så overvældende. Vi nød at gå ture i byen. Spiste pandekager. Var inde og se et jeusitterkloster/kirke med en tunnel i gulvet, der førte ned til Franciscanerklostret/kirken nedenfor bakken. Efter sigende var de bygget i 1500-tallet, og portugisiske munke var stukket af fra hollændere i 1600-tallet. Vi fandt nu kun en guide, der talte portugisisk, og vi stod lidt af, da han i Francicanerklostret viste os Anna, som var mor til Maria, og fra Italien??? ??? Byen er bygget på 7 høje (som Rom og Lissabon) og den flotteste udsigt var fra en tredje kirke.



Karnevallet i Olinda har vi fået anbefalet flere gange. Det skulle være utroligt stemningsfyldt, masser af mennesker, 3 m høje papmachefigurer og god musik. En dansk gruppe deltager hvert år, hvilket alle fortæller en, når man får sagt, hvor man kommer fra. Det er jo hyggeligt. Det er sikkert også sjovt, både at øve sig hjemme og at deltage her i Brasilien.

Igen boede vi i en hyggelig pousada, dvs. et byhus med få, charmerende og uens værelser med udsigt over byen. Selv en pool var der blevet plads til, som ungerne kom af med en masse energi i. Vores lille terasse ed hængekøje og ridderborgsudkigstårn var lidt sjov. Marcopolo er nu gode til at finde den slags steder.