Sejltur på Amazonfloden

Så var det retur til civilisationen. Vi havde nydt Amazonjunglen – samtidig havde det været lidt hårdt at være der, pga. luftfugtigheden. 40 timers rejse senere var Inger og Carsten retur i Odder… og alt tøjet, der havde været med i regnskoven, var var stadig vådt/fugtigt, da det blev pakket ud hjemme. Utroligt spændende ophold. Ikke noget Inger og Carsten, farmor og farfar, lige havde fundet på, hvis det ikke havde været for deres eventyrlystne børn og børnebørn. Vi sejlede to timer tilbage til Manaus. En dejlig tur, hvor vi havde tid til endnu engang at betragte livet langs bredden af floden, med husbåde og vaskedag og små båse.



Vi nød turen, og Nicolai og Lærke fik leget med en lokal pige, indtil hun skulle fra borde, og ellers hygget med farmor og farfar. Lærke hang ved farfars ord, mens han læste Troldepus.




Vi så også den tunge industri og til slut den kaotiske og fattige havn, hvor vi lagde til i tredje række og gik over en rusten bilfærge ind til land. Skibsværftet lå lige til venstre for havnen… og Mette troede først, det var en skibskirkegård, så rå og rustne var skrogene, der stod på land. En flok gribbe sad i containeren på havnen, og de mange børn havde andre vilkår end vores. Langs regnskov, slumkvarterer, industri og luksuslejligheder og indhegnede rige villakvarterer kørte vi til lufthavnen i Manaus.