Python, kalkungribbe og stenfugle

Marco hentede os ved morgenmaden, lige inden vi skulle afsted. En stor pythonslange lå på stien udenfor køkkenet. Vi fik rørt den, og opdagede at den såmænd ikke var helt vild, men blev holdt i lagerrummet til at spise mus og rotter… ligesom en kat. Hmmm. Manuel og Marco tog den sikkert ud, for at sikre sig drikkepengene, men det var dem såmænd også vel undt. Det gjorde rent faktisk indtryk, at vi fik set den store kvælerslange, og at den hele tiden havde boet lige ved siden af os.

Kalkungribbene sad i et træ lige ved siden af os, da vi var på tømmerflåden. Dem er her utroligt mange af. Vi har ofte set store flokke, der kredser om et sted i skoven. Ved havnen ved hovedbyen Manaus er der også en stor flok ved affaldscontaineren. Det og slumkvartererne, favelaerne, gjorde særligt stort indtryk på Inger, som ikke havde set dem før. Utroligt, hvad man kan vænne sig til. Hurtigt endda.
Vi hørte mange fugle, men så ikke mange i den tætte jungle. En papegøje fløj forbi på afstand. Et par tukaner sad i toppen af et træ langt væk. Men store flokke af de gråbrune fugle her sad dog i træerne i floden. Helt stille. Vi så ingen flyve eller bevæge sig. Men fordi de var så utroligt mange, gjorde de alligevel indtryk.