Vandretur mellem Caiman krokodiller og en enkelt slange

Hvordan forklarer man bedsteforældrene hjemme, at det er helt forsvarligt, at deres børn og ikke mindst børnebørn står lige foran en flok krokodiller og prikker til dem med en pind… de kan jo kun løbe en 30-40 km i timen, tror vi nok. Hmmm…. ja nu havde vi jo det ene hold bedsteforældre med, men alligevel. Vi vandrede på safari til fods hen til et sted, hvor det er muligt for guiderne at kalde Caiman krokodillerne op af vandet. Virkelig imponerende og lidt bekymrende. En efter en kom 6 caimans op af vandet og gik hen mod os. 5 andre lå i vandet lige bagved.Guiderne Viktor og Carol var endnu engang fuldstændig fantastiske. De tog en alligatorkæbe og hev en masse af de gamle tænder ud af kæbeknoglen. Tænderne gav de til Nicolai og Lærke. Det var altså sejt. På vandreturen derhen havde vi flere gange set spor fra alligatorer, der havde krydset vejen, ligesom vi havde set flere alligatorer i vandet… også der, hvor en lokal havde badet, da vi ankom!
Safarien bød også på spor fra en jaguar i sandet. Viktor tegnede en firkant rundt om sporet, så vi kunne se det. Nicolai var fascineret, og næste gang han fandt et sejt spor, så tegnede han straks en cirkel om sporet i sandet og trak os allesammen derhen for at se på det. Viktor blev lidt stolt over, at Nicolai sådan så op til ham. Inger var ved at træde på en slange på vejen tilbage til ranchen. Heldigvis skete der ikke noget, og vi fandt ikke ud af, hvilken slags det var. Men vi så os da for bagefter.
En del af de andre dyr, vi så var heldigvis mindre farlige. Den sjoveste var Woody Woodpecker – Søren Spætte, der perfekt lignede ham fra tegnefilmene, Viktor havde en Ipod med fuglelyde og en lille højtaler med, og det lykkedes ham at få flere fugle til at reagere.Vi lærte masser af fuglenavne, som vi vist også glemmer igen, men mote moten lo vi lidt af, så den kan vi huske.