Tukanens tunge

Tukanerne har de flotteste orange næb. De ser lidt bløde ud. I fugleparken så Nicolai et tyndt hvidt strå stikke ud af tukanens næb Han ville hjælpsomt fjerne det. Tukanen blev nu lidt forskrækket, så den åbnede næbbet og flyttede hovedet – Nicolai trak hånden til sig efter at have rørt næbbet – Carsten og Mette blev noget forskrækkede, da vi et kort øjeblik troede, at han ville blive bidt – Christian trykkede på kameraets udløser. Det var vist dens tunge… så det var godt, at den trak hovedet væk, og Nicolai ikke fik hevet i den!

Fugleparken var overraskende spændende. Vi gik i store voliere, hvor fuglene fløj frit rundt. Vi opdagede, at der er 37 slags tukaner. Virkelig smukke og spændende fugle. Nicolai tegnede en flot tukan og et flot vandfald til farmor i velkomstgave, da vi kom tilbage til hotellet. En lang række andre fugle var utroligt smukke – guldfasan og sølvfasaner var nok de smukkeste.

Papegøjerne var lige så frække, som altid. Lærke sad lige i indflyvningen til foderpladsen i det store voliere, og hun måtte dukke sig, når de store fugle kom flyvende ind som jumbojetter, der var ved at lande.



Et par af fuglene fascinerede Mette meget, for de lignede fuldstændig de fugle, vi så på Sydneys naturvidenskabelige museums udstilling om dinosaurer. Både de fugle der levede samtidig med dinosaurene, og de nulevende, man mente nedstammede fra dinosaurene. Meget store og forhistoriske. En enkelt var ret pågående og så høj, at næbbet var lige i øjenhøjde med både Nicolai og Lærke. Så vi trak lidt væk. Ellers gik vi lige imellem utroligt store fugle, som ingen af os havde set før. Carsten var nær snublet over en stor skildpadde, der lige krydsede stien bag ham, mens han stod og så ind på en flok ugler i et stort hult træ. Cassovaryen kendte vi fra Cairns i Australien, og den så stadig lige stor og farlig ud. Der stod, at den havde slået mennesker ihjel med spark, kløer og næb…



Nicolai synes klart at afdelingen med Pantanal med masser af krokodilleunger, en del kæmpe anakondaslanger og nogle øgler, der var lige så forhistoriske som fuglene.

Carsten tog afsted kl 12.30 for at hente Inger i lufthavnen. Vi glædede os alle til at få farmor med på rejsen! Imens fik Nicolai lov at holde en papegøje på hånden. Mette og Christian fik hver en af de store papegøjer op. De er egentlig forbavsende tunge.