Møde med Brasiliens giftigste slange

Koralslangen lå lige midt på stien. Christian var to skridt fra den, før han så den, og fik standset os. Vores guide, biologen Andre, var gået lige forbi den uden at se den. Han havde set efter slanger i græsset ved siden af stien og havde trådt lige ved siden af den. Der lå den så. Rød, sort og hvid- stribet. Det var svært at se, hvor hovedet – og dermed tænderne – var, for den bevæger halen, som om det var hovedet, netop for at forvirre. Brasiliens giftigste slange. Vi så godt på den – gik udenom – og lod Andre få den væk fra stien med hans store vandrestok. Den har ikke så store kæber, så har man sko eller støvler på bider den normalt ikke igennem, men gerne i fingre, tæer og evt. øreflipper/næse hvis man er usmart nok til at komme virkelig tæt på – og så har man max 4 timer tilbage! Af de forskellige slangearter er det her en af de små – de store kan også være temmelig giftige så vi havde det helt fint med ikke at måtte gå i skoven alene, og at Andre helst gik forest med sin store vandrestok.
Koral slangen nedenfor i close-up – og 2 skridt foran os andre er den svær at se, men prøv at kigge midt på stien….!

Sikke en tur – vi mødte også den største regnorm, vi nogen sinde har set. Det var så også den største Andre havde set! Det er regnskoven, men at regnormene blev så store som godt og vel 1m !, det havde vi ikke lige gættet. Ormen er hermafrodit, både han og hun. Når to parrer sig, bliver begge gravide… ret rationelt. Klipper man dem midt over, eller klipper man halen af, så kan hovedet og ormen leve videre – den har 8 hjerter fordelt på længden. Klipper man hovedet af, så dør den dog. De spiser græs og vist også lidt jord.

Dagen startede med et nyt dyr. Den flyvende megabille (ca. 10 cm lang – som en blyant!) havde bosat sig i Christians skjorte, som han havde hængt udenfor til tørre natten over. Den kan bide rimeligt hård, fortalte Andre, som selv havde prøvet.