ExpandingOurHorizon

Følg rejsen til alle verdens lande med børn og bliv inspireret til selv at komme afsted ved at læse med eller booke et foredrag.

ExpandingOurHorizon
Jordomrejse 2006-2007JordomrejserLatinamerikaRejserRejser med børn

Fodbold og Ferrari

Macholand. Det er lidt vores indtryk af Argentina. Her er tango, gaucho cowboys der driver kvæg, store bøffer på menukortet, og masser af bilforretninger, en enorm bygning til “auto mobile club” midt i centrum etc.
Vi tog på Ferrari design cafe, der bød på flot designet cafe med virkelig god mad, biler, en motorcykel og diverse udstillede dimser. Nicolai og Mette har nu t-shirts – og Anette får en til Ferrari computeren 🙂 Christian var ikke utilfreds med at være lidt til blondiner og hurtige biler… Nicolai syntes, bilerne var seje og lidt Batman/superhelte-bil-agtige.

Nicolai og Lærke er optagede af superhelte. De leger med superhelte som Buzz Lightyear, Ninja Turtles og Power Rangers. De ser Power Rangers på TV, der har en hel kanal Jetix, der ikke viser andet. Star Wars på Game Boy. Lego Bionicle og Knights (riddere). Bøger om riddere og drager. For de indviede skal man ikke lade sig narre af Barbiehistorierne – her er Barbie (som Rapunzel etc), hhv. Elina i Mermadia absolut også helte. De fortsætter historierne og legene fra gang til gang, så de nu er lange og komplicerede. De er gode til at lege, hvor vi nu er – taxi, hotel, museum, park… – Kunst og historie på museer mm. bliver til historier og blandes ind i legene.

Den lokale superhelt i fodbold er fortsat Maradonna. Vi må erkende, at de øvrige de nævner som internationalt kendte ikke lige ringer en klokke hos os. Det siger givet mere om os end om dem. Maradonna var fra bydelen La Boca. Det var og er et fattigt kvarter. Dengang flyttede immigranter fra Italien og Spanien ind her, byggede huse af bølgeblik og malede det i stærke farver. Det er i dag blevet lidt en af turistfælde med en kort vej i stærke farver og tango til turisterne. Man skal ikke langt derfra, før husene ikke længere er så festligt malede og folk lever i slum under motorvejsbroerne. Det er dog fortsat hjemmebane for et af landets to største fodboldhold med et enormt stadion og en meget engageret fanskare.
Kunstere Botero laver altid skønne tykke figurer i sine skulpturer og malerier. Her har han givet sin version af argentinske mænd med enormt ego, ingen hoved og lille… (naturligvis kun iflg. vores søde guide Paula 🙂