Ørkenens mange ansigter

En ørken er vel en ørken – fuld af sand. Sådan nogenlunde havde vi det, før rejsen til det nordlige Chile. Nu har vi oplevet ørkenens mange ansigter – og det endda kun Atacama-ørkenen. Vi har fortsat Sahara og mange andre til gode. Helt i nord ved Arica var ørkenen rødt sand, flade dale og stejle bjerge med det samme fine sand.
Ørkenen blev til store sten et langt stykke af vores tur i nord. Luften er så klar heroppe, at man kan se omkring 100 km. Ja, det læste vi os til, for det var lidt svært helt at teste.
Den skorpede overflade ved geoglyfferne lige syd for Iquique så ud som om jorden var tørret og knækket. Ofte lignede det fliser der lå med 1 cm imellem perfekt lagt.

I saltørkenen syd for San Pedro blev ørkenen hvidOppe i højlandet blev den mere gul eller sprækket, men selv med lidt liv, som gav gult eller grønt skær, så var det ikke mange dyr eller planter, som kunne leve der. En del af skorperne var så porøse, at vi følte det, som om vi gik igennem og kunne falde ned hvert øjeblik.