Friske jordbær med mælk
Det er januar – vi har netop set billeder af Danmark med sne og storm. Her spiser vi friske jordbær med mælk – Lærke var også ret begejstret for versionen med flødeskum med vanille.
Maden er virkelig lækker. Rød og hvid tun og haura (som vi mener må være marlin). Vores franske ejer og kok på cafeen, hvor vi har været nogle gange er meget omhyggelig med kvaliteten og fortæller gerne om det. Det er bare lækkert med fire slags sashimi og marineret fisk og tartar. alt i tun og marlin. Mahi mahi med kokos og stegte papaya, banan og ananas til. Muslinger. Rejer. Salater med delikat vinaigrette. Ingefær, kokos, limefrugter, vanille. Kaffen er rigtig god. Ostene er franske og lækre. Orangina, som Mette husker som den sodavand, hun fik lov at drikke på ferier til Frankrig med hendes forældre, da hun var barn. De slanke velhavende franskmænd har råd til sashimien, de lokale polynesier er ofte overvægtige og
spiser nok lidt for mange baguetter og pizza.
Vi syntes, vi måtte spare lidt på madbudgettet og fandt den lokale afdeling af den franske supermarkedskæde Carrefour. Det bugnede med franske specialiteter. Skønt. Nicolai og Lærke var som altid meget engagerede i indkøbene. De forelskede sig i alt frugten, hvilket var fint, indtil de nåede blommerne – til 100 kr pr. kg! Reklamen annoncerede stolt, at de lige var ankommet med fly. Godt så. Det var så et fint tilbud til fastboende, der måtte savne netop de store blå blommer, men vi kan nu nok “nøjes” med de lokale eksotiske frugter et
par måneder endnu 🙂
Her sker ikke meget om aftenen. Turistpostkortet af Papeete by Night viser solnedgang og routellerne – små biler, der sælger grilkyllinger, salater, pandekager mm. langt billigere end de store hotelrestauranter. Vi har nydt boghvedepandekager fra Bretagne, som vi fik dem på studietidens favoritrestaurant i Lars Bjørnsstræde, La Galette med Asterix udenfor, og senere på Chez Grigous i Tallinn. Her var maden altid god og billig – det er den stadig. På de store restauranter spiller de virkelig høj musik, hvilket de lokale tilsynelandende kan lide og danser rundt til. Det har dog et par gange været ved at ødelægge vores madoplevelse, fordi vi ikke har
kunnet tale sammen. Så meget desto mere har vi nydt egne indkøb.