ExpandingOurHorizon

Følg rejsen til alle verdens lande med børn og bliv inspireret til selv at komme afsted ved at læse med eller booke et foredrag.

ExpandingOurHorizon
Jordomrejse 2006-2007JordomrejserRejserRejser med børnStillehavet

Fiji gourmet

Maden er dejlig på Fiji. Masser af fisk. Gulfinnet tun, lige grillet på begge sider og nærmest sashimi indeni på det 5 stjernede resort Outrigger var feriens højdepunkt kulinarisk. De lokale fisk mahi mahi, walu og baramundi – hmmm. De indiske retter er også rigtig gode, for en stor del af befolkningen er indiske, incl vores kok på resortet Getan. Frisk frugt er bare friskere her. Vi er alle fire begyndt at spise papayer i stor stil, for her smager de sødt af sol.
I asien og hjemme har vi ikke rigtig synes, de smagte af noget.
Ananas er det samme, utroligt saftige. Koriander. Bananer der er lidt korte og skæve og med ru skal, men med en koncentreret smag langt bedre end dem hjemme, der er modnede i et skib. Ellers er her desværre meget turistmad til australierne – pizzaer, burgere, clubsandwich og fritter.

Kokosnødder er et studie for sig. Lederen af resortets vagter hed Thomas, havde forældre fra hhv. Kina og Vestsamoa og bragte os kokosnødder. 3 slags. De brune med kød i, vi kender hjemmefra. De grønne med saft i, der er lige til at drikke. De brune der er begyndt at skyde, så de kan blive til en ny kokospalme med frisk is-skum-agtigt kokoskød indeni.


Skriv et svar