Snorkling på The Channel
Wami er herlig. Han er tidligere professionel rugbyspiller og nu activity manager på hotellet. Vi havde sagt, at vi rigtig gerne ville se The Channel, som skulle være en dyb kløft i koralrevet ca 20 minutters gang øst for vores resort med koralhaver og masser af fisk.
Wami satte det på aktivitetslisten for dagen (11.1) og samlede tre hold turister; os, polakkerne og en australsk læge som skal arbejde i Suva i to år og netop er ankommet med sin familie. Så drog vi afsted. Nicolai og Lærke satte sig i skyggen under en smuk busk med gule blomster helt ned til stranden og legede. Vi tog afsted. Christian tog ind til ungerne igen efter et stykke tid, mens Mette tog helt ud til kanalen og fotograferede en stor pigrokke, klovnefisk i søanemoner og en sjælden søagurk der koster ret meget kiloet, fordi kineserne spiser dem. Vi har smagt søagurk i Kina, og det kan ikke anbefales. De hvide hår som nogle af dem har sviger, så dem skal man holde sig fra.
Klovnefiskene er et hit hos os, foreviget af at Pixar/Disney lavede tegneserien Nemo om en lille klovnefisk, så er det jo Nemo-fisk. Nicolai samlede masser af snegle i sin kasse med forstørrelsesglas. Rokken og sneglene blev dagens dyr.
Om aftenen gik vi en tur langs stranden og nød den smukke solnedgang. Vi gik ind til landsbyen Namada, hvor vi også har været med i kirken, og var lidt fascinerede af aftenens liv. Mange unge mænd stod langs vejen, hvor de i lyset fra gadelamperne tilberedte kava – de banker rødderne af en peberagtig plante i en morterskål på størrelse med en smørkærne – og det lyder som om de banker pæle i med en lægtehammer. Resultatet bliver en lidt narkotisk drik, der sløver en. Det ligner og smager af muddervand. Alle drikker det, og giver det æren/skylden for, at befolkningstallet ikke er steget, men har været stabilt i mange år.
Nicolai og Lærke havde lavet ler sammen med Mette og en kvinde fra landsbyen og hendes søn for en uge siden. Kvinden var så sød at tage vores lerfigurer med hjem, tørre dem og glasere dem med harpiks. Børnene var så spændte på at se resultatet. Det var flot, og der er ingen vej udenom – vi er nødt til at sende fire små lerfigurer hjem (udover alt det andet, vi har fået samlet sammen).
