Auckland – 1/3 af befolkningen

Auckland er dynamisk og minder os om København med dens havneområde med lækre lejligheder, cafeer og sejlskibe. Der er rent, kunst i gaderne, gode forretninger mm. 1/3 af befolkningen bor her – resten ser det som alt hvad der ikke er NZ. En masse unge asiater (især sydkoreanere og japanere) blander sig med folk med stamtræ fra Polynesien og England. Kritiske røster beklager, at asiaterne holder sig for sig selv, fremfor at integrere sig. Det virker nu fint – og der er god og billig sushi og asiatiske foodcourts med billig mad i larmende omgivelser.
Vi forsvandt i en boghandel og dukkede først op timer senere med masser af bøger til alle fire. Nicolai købte en ridderbog for sine lommepenge. Den er virkelig gennemført med instruktion i, hvordan man bliver en ridder, symboler i våbenskjolde, våbentyper etc. Christian og Mette fandt alt fra faglitteratur til begge, managementlitt., arkitektur, Ringenes Herres locations overalt i NZ, chilenske og brasilianske forfattere og skønlitteratur.

New Zealænderne er stolte af tårnet, der er 328 m højt, og dermed det højeste på den sydlige halvkugle – og ikke mindst højere end det højeste i Australien. Vi tog en tur op til udsigten over byen, seje vinduer i gulvet i elevatoren og på observationsdækket, så man kunne stå på udsigten og fornemme højden. Ungerne hoppede frygtløst rundt på plasticglasgulvene.




Marinaer gav den velkendte – hmmm her kunne vi godt bo oplevelse. Den store katemaran gav den ligeså velkendte – hmm den ville vi gerne sejle med oplevelse. Om vi lige flytter til Auckland engang, tror vi nu ikke, selvom her er skøønt, men ambassade er her jo ikke. Katemaranen derimod skal vi nok komme afsted med.