Månelandskaber

Nu kan vi virkelig se, at New Zealand ligger netop her, hvor to kontinentalplader støder mod hinanden. Den ene plade går ind over den anden. Det skaber et bælte af vulkaner, geysere, boblende varme kilder med silicium og svovl fra den nordlige del af Nordøen og til
den sydlige del af Sydøen. Derfor også alle jordskælvene og alle bjergene vi har set. For ungerne er det helt nyt. For Christian og Mette minder det lidt om Island. Rotoroa på Nordøen er stedet, hvor jordskorpen bliver rigtig tynd. Her siges det, at selv gravene på kirkegården skal have skorsten på for at komme af med al dampen.
Sidst på dagen besøgte vi Taupos månelandskaber, der var et stort område, hvor det røg op fra jorden overalt. Der var store kratere, hvor det røg ekstra. De var ofte gule af svovl. Der lugtede af rådne æg en del steder pga svovldampene. Hele området lignede noget fra Ringenes Herre – og det er sikkert også netop denne type område, filmene er optaget i. Der havde ikke været udbrud siden 2001… hmm det er jo egentlig ikke så lang tid siden. Ungerne skulle følges med os, og måtte under ingen omstændigheder løbe rundt på jorden udenfor stierne. Lærke blev lidt bange og måtte op hos Mette og synge “se min kjole” (med prinsessefarver og Disneyprinsesser ex kjolen er lyserød og man er ven med Tornerose, gul/Belle, lyseblå/Askepot, turkis/Jasmin, rød-grøn/Ariel, brun/Pocahontas). Det boblede og sydede og
røg overalt.

Mudderpøl – Mud Pool. Ja, det måtte vi naturligvis ind til… En mudderpøl på ca 15 gange 15 meter, der koger og bobler. Ikke lige et sted, hvor vi var ved at hoppe i. Fascinerende var det nu at se naturens kræfter, og få fornemmelsen, hvor skrøbeligt og sårbart livet er.

Dagen sluttede i det varme mineralbad på campingpladsen. Mette vandrede direkte i det varmeste af de tre bade – 44 grader – og synes, at det var da det eneste rigtige. Christian konstaterede, at konen bare ikke er til at fryse, mens varme er GODT. Nicolai og Lærke
gled begge og faldt på de glatte trægulve, men slog sig heldigvis ikke. Det gør de jo sjældent. Vi nød alle badet, og var fuldstændig udmattede, da vi endelig kom i seng.

Vi startede ellers dagen (18.12) med at køre fra Tongariro Nationalpark med de tre vulkaner til søen Taupo, hvor vi spiste frokost. Den er såmænd så stor som Singapore og charmerende med alle de små sejlbåde, som byens børn flittigt øvede sig i at sejle. Vi mindedes Hobien derhjemme og kørte videre til Vulcanic Activity Center.

Lige nord for Taupo på vej til Rotoroa nåede vi endda også at besøge et sted, hvor man kunne se, hvordan bierne laver honning. Det gør de virkelig meget i her. Overalt kan man besøge den lokale biavler, smage på honningen og købe lidt. Bare sådan når man nu kører forbi.
Tilsvarende med frisk frugt og grøntsager. Det er hyggeligt. Vi fik alle fire lært en del om bierne (og blomsterne). Manukablomster giver den fineste honning – den skulle have sårhelende & antiseptisk virkning… har alt honning vist i varierende grad. Måske er Coloplast i fuld gang med forskning i at få (manuka)honning ind i deres produkter – det ville måske være en god ide. Vi smagte på masser af honning, der endnu havde den sekskantede struktur, eller var fra timianblomster, eller tilsat dadler eller figner. Det er nu lidt sjovere at have honning, honningbolsjer, honning skumfiduser etc, når vi alle har været inde og opleve det sammen.