Pianisten fra Shantytown

Westernby med rigtige cowboys i fænslet: Folk der havde røvet diligencen eller skudt ejenen af den købmandsbutik, de røvede. Tidligere levede folk mest af at grave guld eller kul her på egnen. De lokale har derfor genskabt en minelandsby med gamle huse som hospital, bar, brandstation, avistrykkeri, fængsel, frimurerloge, kirke mm. Nicolai og Lærke havde en super dag med at udforske det hele. Hvordan levede folk fra ca. 1850 til 1930. Vi spiste på restaturanten, hvor Christian satte sig til klaveret og spillede ragtime: Maple Leaf Rag og The Entertainer. Det var dejligt – og det så det heldigvis også ud til, at de kinesiske og tyske gæster synes.

Nicolai pumpede vand op af en gammel vandpumpe med stor entusiasme. En hel skoleklasse på udflugt klædt ud som skuespillerne fra Det lille hus på prærien gjorde skolen spændende.

Vi kørte med det gamle tog og var inde og se damplokomotivet med kul og ild og det hele. Det kørte hen til en station, hvor vi vaskede guld – denne gang under instruktion
fra en, der rent faktisk kunne det. Vi har to små flasker med guldstøv i med hjem. Dejligt. Ungerne mindedes igen Legoland.
Bedst som vi troede, at en kiwifugl kom hen til os, fik vi at vide, at det ikke var en kiwi men en waki… tjahh den ligner en kiwi for os og bogstaverne er da næsten de samme. Så den og den store due Kereruen blev dagens nye dyr. Kereruen er en stor endemisk due, der kan blive en halv meter, er truet fordi de små pungdyr possumerne æder dens æg, og så er den central i NZ i forhold til at sprede frøene fra de høje træer, Det gynger også noget i træerne, når de tunge fugle lander. Det er blevet en selvfølge for os, at vi også så ørne, heste, får og køer igen i dag.

Vi kørte fra Franz Joseph Ggletsher til Shantytown og videre ud til South Beach. Dejlig tur med bjerge, strand og regnskov og små vindblæste byer. Campingpladsen er hyggelig, lige ned til stranden, hvor Christian fandt et stort stykke jade til Mette. Populært!