Bjergpas

Poste restante virker. To børneredningsveste, glemt i Mekongdeltaet og sendt af rejsebureauet nåede frem til os i dag. Dejligt, vi skal nemlig sejle ret meget mere på turen her. Vi har skam betalt for servicen, 350 kr, men var nu lidt spændte på, om det ville lykkes.
Det var lige ved, at vi ikke fik pakken. Den søde dame på posthuset lavede den letteste… nej, den har vi ikke lige fundet. Men så måtte vi jo spørge, om den ikke lå under Ehlers eller fornavn eller som Christian sagde, om det ikke var den med alt det blå tape, der lå lige derovre. Det var den, og den lå under C for Christian i stedet for M som Mikkelsen. Herligt at få den. Vi blev i godt humør, shoppede julegaver til ungerne og bluse til Nicolai, Starbucks kaffe, og så var vi endelig klar til at køre dagens 7 timer… kl 13. Vi var rent faktisk fremme kl 20.

Turen var smuk over bjergpas med hårnålesving, langs floder og vandfald og regnskov. Vi gik ind til et vandfald, og 1 m inde er regnskoven allerede helt tæt med bregnetræer og mos og lav på alle træstammerne. Vi blev dog ædt af sandfluer og myg når vi stod stille, så vi skyndte os videre og beslyttede at overnatte i bjergene. Et andet stop var på den sidste tankstation de næste 120 km. Et tredje med udsigt over klipper, buldrende dønninger og en sælkoloni. Et tredje på en strand fyldt med træer, der var skyllet i land – den hed noget med shipwreck beach og var vist et sted, hvor vragdele fra skibe strandet på Australien(!) tidligere var drevet i land. Sikke en blæst fra havet. Vi er på nord-vestsiden af Sydøen. Her presses skyerne fra havet, ind over bjergene og afgiver deres vand… her. Derfor regnskov – flere steder ligner det kæmpebrocollier 😉