Albatrosser med 3 m’s vingefang

Albatrosserne kender Nicolai og Lærke mest fra Bernhard og Bianca- filmene med de to små mus fra musenes internationale redningskorps, der redder en pige fra Lumskebugten og i efterfølgeren en dreng og en ørn i Australien. Nu har de set, at en albatros er lige så høj som
Nicolai og har et vingefang, der er lige så langt som Nicolai og Christian tilsammen er høje.

På spidsen af Otago halvøen ligger en albatroskoloni. En af verdens eneste på fastlandet. De passer godt på fuglene, men på guidede ture til en lydisoleret observationspost kan man komme utrolig tæt på. Hvor er de imponerende. De kan snildt flyve 100 km i timen og cruiser
gerne 1000 km på en dag på de stærke vinde rundt om Sydpolen. De basker ikke med vingerne ofte, men svæver. Der skal til gengæld kraftig vind til, før de flyver – 15-20 m/s er rigtig albatrosvejr.
Når en albatros forlader reden, så tager den ud på havet i 3-6 år, før den vender tilbage for at finde en mage. Den kommer så tilbage i nogle år, indtil den har fundet sig en partner for livet. Derefter vender de tilbage hvert andet år og lægger kun 1 æg pr gang. De kan blive 70 år, men bliver oftest 30-35 år – er på havet 80% af deres liv. De drikker saltvand og udskiller via blodet saltet gennem “nyrekirtler” i pandehulen ved næbbet – smart maskine 😉

Christians første reaktion til at vi skulle se albatrosser var “forvoksede måger”, men vi blev allesammen ret fascinerede af dem – Vi så 6 albatrosser, der lå på reder – 2 par der var ved at finde hinanden og fløj i formation sammen – og mange af koloiens i alt 170 (?) albatrosser. Hannen og hunnen skiftes til at ligge der en uge af gangen, mens den anden er på havet og spise. Hvis en ikke kommer tilbage, bliver den anden på reden til den dør. Den forlader ikke
ægget. De tre ansatte tager så det ægget og lægger det over til en anden rede, hvor det adopteres, mens de snyder den ventende fugl til at tro, at dens liggen-på-rede periode er slut, så den igen flyver ud på havet.