ExpandingOurHorizon

Følg rejsen til alle verdens lande med børn og bliv inspireret til selv at komme afsted ved at læse med eller booke et foredrag.

ExpandingOurHorizon
Jordomrejse 2006-2007JordomrejserRejserRejser med børnStillehavet

Vi har rørt en dinosaurknogle

Naturhistorisk museum har særudstilling med dinosaurer. En af Nicolais store interesser. 2 palæontologer arbejdede rent faktisk på at rense knoglerne fra en stor dinosaurus fra Canada. De lå og var ret skrøbelige i jord og stengrund, pakket ind i et tykt lag gibs og transporteret knogle for knogle i gipsindpakning til Australien. Superengagerende at se palæontologerne i arbejde. Vi fik en lang snak med en af dem om meteornedslag i Mexico og enorme vulkanudbrud i Indien, som udløser til at dinosaurene uddøde. Om dinosaurer med fjerlignende behåring, der havde fjer før fuglene. Om krokodiller, skildpadder, øgler og fugle, som overlevede naturkatastrofen. Nicolai fortalte begejstret, om hver enkelt dinosaurerskelet var fra en kødæder eller en planteæder. Han kender en hel del af dem. Det største var ubetinget, at vi allesammen fik rig lejlighed til at røre ved forstenede dinosaurusknogler og to æg. Det var spændende.

IMG_1837

IMG_1823 IMG_1825

IMG_1826 IMG_1829

IMG_1831

Vi nåede at gå en tur gennem museet, der havde masser af udstoppede dyr. Vi aede koalaer, wombater, kænguruer, skildpadder, possumer og myrepindsvin. Sjovt også at få lov at røre ved dem!

Turen hjem gik gennem Hyde Park, hvor vi fik leget lidt mellem alle de voksne, der kørte på skateboard, BMX, spillede frisbee og trommer. Dejlig urban stemning.

Shopping… ja udvalget er fantastisk og priserne gode, så nu er vi klar med outdoor udstyr til New Zealand og resten af turen for den sags skyld. Vi har sågar fået hilst på julemanden i David Jones, det lokale svar på Harrods og Illums.

Skriv et svar