ExpandingOurHorizon

Følg rejsen til alle verdens lande med børn og bliv inspireret til selv at komme afsted ved at læse med eller booke et foredrag.

ExpandingOurHorizon
AsienJordomrejse 2006-2007JordomrejserRejserRejser med børn

På besøg hos thaier med svenske rødder

Vores guide Roy var alletiders. Han har boet 4 år i Sverige. Han
fulgte sin daværende kone dertil. Hun bor der stadig. De har to børn,
som har fået gaven at have adgang til både Sverige og Thailand. Han
kunne svensk, og kunne relatere sine informationer til skandinaviske
virksomheder. Meget kompetent. Hans egen historie var farverig og han
er en dejlig varm person. Han inviterede os med hjem til sin søn
Arvoot, svigerdatter og første barnebarn, Josephine på 17 mdr. Arvoot
er produktudvikler hos Nike – ganske spændende. Vi snakkede om Nike
og Ecco – sidstnævnte er virkelig et godt navn i Thailand bl.a.
prisbelønnet som bedste arbejdsplads og vi havde en virkelig
spændende snak. Han og hans kinesisk-thailandske kone underviser
thailandske piger, som har svenske mænd i svensk. Roy havde også lige
en vens fillippinske veninde Jane med, for hun var lige ankommet og
manglede en hjælpende hånd. En helt anderledes og virkelig dejlig aften.

Skriv et svar