Kongebyen Hue

Hue er Vietnams svar på den forbudte by i Beijing. Vi gik over broen
og ind til den indre og den ydre kongeby. Begge er stadig omkranset
af store mure.

Den indre kongeby er museum. Det er et temmelig stort område med tre
broer ind til en plads til ritualer foran det første palads, hvor
udenlandske ambassadører og andre er blevet modtaget. Derefter
bevæger man sig mere og mere ind imod det intime område, hvor
kongerne har boet med deres nærmeste.

Dette er dog stort set helt forsvundet. Vietnamesiske kommunistiske tropper forskansede sig derinde, amerikanerne bombede det, lyder den korte lokale forklaring, vi får.
Der er også stadig skudhuller i nogle af murene. Huset, hvor kongerne har læst bøger er stort set helt bevaret, mens Khai Dinhs palads er en ruin, der bringer vores tanker hen på tilgroede templer i junglen i Disney Junglebogen… den reference virker i hvertfald i forhold
til børnene. Når vi ser rundt her, så kan vi til den ene side af en vej se det totalt istandsatte palads, hvor den sidste enkedronning boede, og en række smukke templer for kongerne. På den anden side af vejen er man ikke lige kommet igang med restaureringen, så her er alt
ruiner, tilgroet og med brædder på tværs af porten, som spærrer indgangen. Troværdigt og spændende. Vi har i mange år sagt, at Vietnam er 20 år efter Thailand i forhold til turismen. Det passer vist fortsat – og udviklingen går jo stærkt begge steder.

Den ydre kongeby er selve byen. Lige rundt om den indre kongeby er der masser af souvenirbutikker, men blot 20 meter længere ude er det en almindelig by. Da vi kørte en tur i cykelrickshaw kl. 1715-1815, var de fleste tilsyneladende ved at komme hjem, folk var
så småt begyndt at spise aftensmad, alle mænd så tilsyneladende
fodbold, en enkelt far så fodbold mens han legede med sine to drenge
på gulvet i stuen. Det lignede jo noget vi kender hjemmefra. Bortset
fra, at husene er mindre, fattigere og pga klimaet meget åbne ud mod
gaden, så man kan se stuerne domineret af de enorme fjernsyn. Set i
forhold til deres indkomst, så bruger de uforholdsmæssigt meget på
enorme fjernsyn, nye mobiltelefoner og enorme gravsteder for
forfædrene – altså bedømt ud fra en dansk kulturel målestok.

Mellem kongebyens indre mure og de ydre mure, ud mod Duftenes Flod,
står et tårn med Vietnams nationale flag og på hver side 4 enorme
kanoner. Kanonerne er dog kun til pynt, og har aldrig været affyret.
Alene størrelse var dog nok for Nicolai, de var seje.