Halongbugten – et af de smukkeste steder i verden

Smuk natur, frisk seafood og et skib så luksuriøst, at vi følte os, som de mest priviligerede af franskmændene i Indokina må have følt sig.

Naturen var fantastisk. 2-3.000 kalkstensøer, der står op af havet i bugten. Alle med grotter under. Solskin. Blåt hav. Smukke både med karakteristiske gule hjælpesejl.

En to-dages-tur er med afgang fra Hanoi om morgenen, en køretur gennem rismarker og landsbyer, afgang fra Halong havn kl 12.30 og retur igen næste dag kl 12, hvorefter man kører retur til Hanoi. Ombord på båden er livet skønt. Først og fremmest, fordi Halong bugten virkelig er smuk.

Vi startede med en luksusfrokost med rejer, fisk, blæksprutter, grøntsager, ris og hvidvin.
Nicolai fik sin yndlingsfrugt, mango, serveret smukt hele to gange.

Eftermiddagen gik med besøg i Amazing Cave (navnet… er rent faktisk berettiget). Vi vandrede igennem grotten, som utroligt nok blev ved med at blive større. Lofternes buer viste tydeligt, hvordan saltvandet havde opløst limstenen inde i kalkstensbjergene, og da vandstanden var faldet, så var hulerne blevet skabt. Stalakitter og stalamitter var flotte, og her var god plads og en ro og stilhed, som vi virkelig nød og ikke tog for givet efter 6 uger i Kina.

Inden aftensmaden nåede vi også at lægge til ved en lille strand, hvorfra vi badede. Dejligt varmt vand. Selv Mette kom i uden protester, og hun kan ellers se kuldskær ud selv ved 27 grader varmt vand. Vi tror nu ikke, at det var helt rent, for der var virkelig mange skibe … men en kort dukkert var vi absolut nødt til med ungerne.

Vi nød udsigten fra taget af skibet, fandt flagene på en masse lande i en klistermærke + opgavebog, tegnede mm om eftermiddagen. Mette malede akvarel.

Christian smilede lidt af et tempel på en fjern, isoleret klippetop på en ubeboet ø – med en mobilantenne ved siden af, så alle havde fin mobildækning midt ude i bugten. Det tjekker Christian hele tiden, nærmest som en ubevidst vane, så vi ved altid, hvor der er trådløse netværk og GPRS dækning…

Nicolai købte kokosnødder med frisk saft og sugerør i og de særligt gode små bananer af en dreng på hans egen alder, som sejlede rundt sammen med sin storebror i en lille båd og solgte frugt. Lærke købte lyserød jordbærslik hos en kvinde i en anden lille båd, der lignede en lokal 7/11.

Begge ungerne, og især Lærke, styrede entusiatisk båden hos kaptajnen – Mette fortalte dem, at ungernes farfar sejler meget, så der var ingen grænser for velviljen. Vi nåede også at nyde en smuk solnedgang og sågar en smuk stjernehimmel, hvor Nicolai og Mette så på ønskestjerne og ønskede – alt sammen inden aftensmaden.

Så stod dagen på aftensmad med rejer i en gigant(20 cm+) lilla variant, vi aldrig før havde set. Igen med så mange retter seafood, at vi blot kunne nyde den friske mad. Maden blev nu først serveret kl 19, altså een time efter vores almindelige rytme. Det betød, at ungerne stort set havde spist sig mætte i bananer og mango inden da, og at Lærke faldt i søvn under forretten.

Stemningen var ala Orientekspressen med 7 par turister på en stor båd med masser af personale. Vi havde 2 (!) dejlige kahytter på samme etage, som vi spiste og opholdt os på, hvilket var skønt, så ungerne kunne gå frem og tilbage. Vi sov kun i den ene, og sagde til vores guide Long, at han var velkommen til at sove i den anden… det betød, at 3 (!) guider sov i vores værelse i stedet for i sofaerne i opholdsrummet. Ja, der er levestandard til forskel. Alle er nu super søde, og stemningen var rigtig god på skibet.

Næste morgen var der morgenmad 7.30, hvilket vi næsten nåede til tiden… ca. 15 skibe lå i samme bugt natten over. Vi sejlede ud sammen, og fulgtes stort set på hele ruten. Alligevel var der stille og dejligt. Ingen dyttede af hinanden eller overhalede som på Lifloden i Kina. Og med så få turister på hver, så var der på ingen måde overfyldt i grotter eller på stranden. Dejligt.

Solen skinnede, himlen var blå, der var stille, det blæste en mild brise på 3-4 m/s. Vi sad og læste udenfor. Troels Kløvedals oplevelser i Kina (Kineserne syr med lang tråd) passede perfekt, for han har taget stort set de samme fotos, som vi har taget, og gjort sig de samme tanker og overvejelser om kineserne, den menneskeskabte natur som kineserne foretrækker (ex Bonsaitrær og meget ordnede haver og parker) vs. den (rigtige) utæmmede natur, det høje støjniveau, og sågar den økonomiske udvikling og politikken – en forrygende bog han der har begået.

Vi sejlede gennem et lille hul i en klippevæg ind til en smuk indsø i en ø… fantastisk stilhed med øens regnskovsagtige vegetation og de stejle klippevægge omkring os, og så den lille åbning, vi var sejlet ind af.

Da Prins Henrik blev bedt om at nævne det sted, som han synes var smukkest i hele verden, så nævnte han Halongbugten. Det er vi tilbøjelige til at være enige med ham i, og vores guide Long, som ikke var været udenfor Vietnam, synes naturligvis, at det da var rart, at han så er netop her ☺