Hanoi centrum – frisør og vanddukketeater

En dejlig, omend varm, gåtur fra vores dejlige hotel Sunway i det franske kvarter, forbi hundreder af små butikker med alt mellem himmel og jord, til søen i centrum af Hanoi. Nicolai fandt en sej opgavebog med labyrinter, som fængede så meget, at han havde lavet hele bogen, inden det blev aften. Mette fandt endelig A4-kuverter… og købte hele butikkens lager… på 6 stk.

Vi gik hen til Hoan Kiem søen. Det dejligste sted i Hanoi, som Mette husker det. Søens navn henviser til en legende, hvor en konge har vundet en krig ved hjælp af et magisk sværd. Bagefter sejler han så ud på søen og afleverer sværdet tilbage til kæmpeskildpadden. En rigtig kæmpeskildpadde har boet i søen i 4-500 år. Den har de udstoppet og udstillet på en ø midt i søen – til stor glæde for ungerne. Vi så Den Gunstige Vinds Tårn og Ngoc Son templet ved søen.
Efterkommere til skilpadden skulle efter sigende stadig svømme rundt i søen.

Mette fik set lakmalerier og akvareller i nogle gallerier, som hun også besøgte sidst. Deres kunsthåndværk er smukt og billigt… er nu lidt tricky at sende hjem, uden at de går i stykker.

Vi tog en afstikker af Indira Ghandi parken. Den hedder sådan, fordi hun og hendes far besøgte Vietnam lige efter, at de var blevet selvstændige. Der lå den smukke bygning, hvor den tidligere franske guvenør boede, og den grimme kolos, som huser nationalbanken.

Frisøren klippede Lærkes pandehår, så vi kan se hendes ansigt igen. Christian blev klippet. Christian og Mette fik vasket hår med hovedbundsmassage, ansigtsmassage, cremer mm. Skønt. Ungerne fik tiden til at gå med at drøne rundt med kameraet og fotografere løs. Det er faktisk sjovt at se. hvordan de opfattede stedet. De har fotograferet de herligste detaljer, som hjemmealteret med Buddha, coca cola dåser, vodkaflasker, røgelsespinde, blomster og æbler…

Vi tilbragte en hel del af dagen på cafeer/restauranter – een med gode klovneis, een med legeplads. Highland Coffee med fantastisk kaffe og lænestole, een helt ned til søen og een med tagterrasse med udsigt…

Nicolai og Lærke syntes at vanddukketeateret var sjovt – forældrene synes, musikken lød nogenlunde som når man trækker en kat i halen og svinger den over hovedet (det har kinesisk og vietnamesisk traditionel musik til fælles) og ville helst være smuttet efter 10 min. Grimme marionetdukker af træ drøner rundt i vandoverfladen dygtigt styret af folk, der står i waders i vand til livet bag et rullegardin. Det gode er, at de fortæller historier fra livet i Vietnam.

Trafikken er utrolig. Der er fyldt med scootere, knallerter og enkelte motorcykler overalt. Mest Honda, som de kan skille ad og samle igen med få redskaber. Nogle biler og rickshaws lægges til, og så har man en trafik, hvor vi passer godt på børnene, når vi krydser gaden gående stabilt i samme tempo hele vejen. Alle dytter = irriterende larm, hvis man er træt = baggrundsstøj ellers = og under alle omstændigheder er her markant mindre larm end i Kina. På restauranter især kan man generelt høre, hvad man selv siger her. Taxichaufføren prøvede at snyde os på vejen hjem. Christian måtte rulle sig ud, og med hjælp fra hotellets concierge fik vi prisen derned, hvor den hørte hjemme. Lidt ærgerligt når markedskræfterne sådan løber løbsk. Irriterende. Godt at Christian ordner det, mens Mette holder styr på ungerne. Egentlig basal rejseteknik, men når man har vænnet sig til hudløst ærlige taxachauffører igennem 6 uger i Kina, skal man lige holde tungen lige i munden når man kommer til et nyt land 😉