Disneyprinsesser og Buzz Lightyear
Vi måtte ind i den magiske verden igen. Godt at forblive børn i sindet.
Disneyland må kunne noget helt særligt inden for teambuilding og motivation af medarbejdere. Alle smiler stort, er super hjælpsomme, får os til at føle os så velkomne – og det langt langt ud over, hvad man kan kræve af nogen, eller skrive ned i en kontrakt. Vi tror nu også, de gør noget særligt ud af danserne, som alle har supergode sko og dragter + figurene som alle har pauser ofte og skiftes, så de har overskud, når de så er på.
Lærke fik rigtig snakket med prinsesserne – med Belle og Snehvide. Tornerose viste os, hvor hendes værelse var i tårnet, fortalte at feerne plejer at skifte farven på hendes kjole hele tiden, og Lærke fortalte, at hun har en kjole magen til, og at hun har hilst på Tornerose både i Los Angeles og Paris. Askepot og Lærke havde en fin snak om filmen som Lærke har både nr 1 og 2 af, og hvad der er det bedste – Askepot synes selv, det er når feen tryller hendes kjole fin, og da hun danser med prinsen. De fik store knus.
Vi besøgte den magiske have – her er buskene klippet, så de ligner heste med vinger (Barbies hest Pegasus iflg Lærke pyt med at det er en anden global legetøjskoncern), flamingoer og flodheste med miniskørt der danser ballet. Her mødte vi Mickey, Minnie, Fedtmule, Peter Plys og dragen fra Mulan.
Der var ikke så mange børn, så da vi var på vej ud, fik vi en ekstra oplevelse, da først dragen og så både Mickey og Fedtmule kom løbende hen til os, så Nicolai fik båttet Mickey på næsen, og Lærke fik danset med Fedtmule, som også svømmede for os.
Nicolai fik hilst på Jafar, den onde skurk fra Aladin, og vi nåede at hilse på Alice i Eventyrland, hendes kaninven og troldmanden Merlin.
Nu skulle vi selvfølgelig også prøve en masse ting, og vores fælles favorit var Buzz Lightyear, hvor vi skød Zurg og hans onde rumallierede. Christian er ret kreativ, han finder ud af, hvordan man optimerer pointantallet fra gang til gang, feks ved at skyde Zurg 5 gange til sidst, skyde i tunnellen o. lign, med det resultat, at vi fik 200-300.000 point i stedet for de 25-50.000, vi fik den første gang. Christian og Mette konkurrerede med sig selv og hinanden, og Nicolai og Lærke ville helst vinde over os. Alt efter pointtal blev man så rumspejder, rumpilot olign. Vældigt sjovt – og vi kunne jo heldigvis også bare dreje rundt og skyde på hinanden.
Løvernes Konge som musical. Flot. Vi sad hele vejen rundt om scenen, og der var store vogne med Simba, Pumba mfl på der var kinesisk akrobatik og meget politisk ukorrekt en neger som skurken Scar. Sangene var de samme som andre steder, men koreografien anderledes.
Det blev mørkt, og vi havde en sej tur gennem junglen i mørke med ild i fakler overalt.Tarzans hus i regnskoven er spændende i fakkellys. Seje Nicolai fik hudafskrabning uden at græde.
I souvenirbutikken opdagede vi, at Chip og Chap hedder Chip’N’Dale… dem har Mette såmænd været inde og se i en voksenudgave uden at fange ordspillet…der drilles.
Kineserne har altså et andet forhold til is, end danskerne har. De sælger kun 6 forskellige slags is i Disneyland her i Hong Kong, og af dem er 3 med hhv. røde bønner, grøn te og sesam!!! Nicolai har sagt fra til de røde bønner, vi andre er lidt overraskede over, at vi synes, at Sesam er rigtig godt.
Fyrværkeriet var endnu en gang flot, og Nicolai havde bedt Christian om at filme det, paraden og Peter Plys, så dem ser vi nu på vores Apple om morgenen.
Lærke leger, at hun sender billeder med Hello Kitty mobilen
…til hendes kaptajn – en leg fra børnehaven, hvor de har kaptajner, i dag med japanske navne. Det er imaginære venner. For tre dage siden viste hun farfar og farmor sin nye bamse via skype og webcameraet i den bærbare..
