2000 år gamle soldater med sværd, spyd og heste
Terracottasoldaterne – 6000 stk på 1,7-1,9 m blev opdaget i 1974. Mette så en udstilling om dem først i 80erne på Luisiana og glædede sig ekstra til at se dem. Nicolai har set på Mormor og Morfars lille model af en af soldaterne derhjemme, så han glædede sig også meget. Det var også en stor oplevelse at se dem!
Vi fik også set Chiang Kaisheks sidste hovedkvarter, inden han kom tilTaiwan. Igen skal vi vist lige have læst lidt op på en ikke-kinesisk version af begivenhederne… http://en.wikipedia.org/wiki/Kaishek
I Kina fik vi denne version: I sin tid var der to partier i Kina. Kommunisterne og nationalisterne. Japanerne angreb, og da kommunisterne ikke selv var stærke nok til at bekæmpe japanerne, og Kaisheks nationalister ikke ville hjælpe, så var man jo desværre nødt til at sende ham i eksil på Taiwan.
Om aftenen spiste vi aftensmad, mens vi så et flot teater fra Tang Dynastiets tid med sang, dans, musik og lidt kampsport. Ungerne stod op på stolene det meste af tiden, for at få det hele med.