ExpandingOurHorizon

Følg rejsen til alle verdens lande med børn og bliv inspireret til selv at komme afsted ved at læse med eller booke et foredrag.

ExpandingOurHorizon
AsienJordomrejse 2006-2007JordomrejserRejserRejser med børn

Det gamle og det moderne Kina

Den 6/9 var vi på shoppinggaderne og shoppingcentrene for de unge, de rige og de smukke. Her er alle mærkevarene – Rolex, MaxMara … der er Haegen Dasz is (uhm, smager også godt med lychee frugt, men den grønne te smager af tang)… der er MacD og KFC og sukkerlæskedrikke overalt (og enkelte overvægtige kinesere, hvilket ellers er meget usædvanligt – Novo Nordisk har et voksende marked her for diabetesmedicin) …og Mexx, Vera Moda og Jack&Jones (fra det danske firma Bestseller). Skønhedsidealerne er: ung, høj, slank, lyshåret og lyshudet, rig, vestlige mærkevarer og stil.

I dag den 7/9 har vi besøgt sommerpaladset. Det er et stort område med smukke gamle templer. Ødelagt af englændere og franskmænd i 1860, genopbygget i 1886. Ødelagt af 8 vestlige lande i 1890, genopbygget i 1902. Kejserinde Cixi fuskede lidt med finanserne og nuppede midlerne fra søvåbenet til at genopbygge paladset… der er også kommet en smuk båd af marmor med… men den har nok ikke haft den helt store slagstyrke.

Der var teater med dans, musik og kampsport. Alt sammen fra Kinas lange historie og rige kultur. Malerier af drager og phønixer, af skildpadder og traner (langt liv), mytiske væsener (bla. held, lykke, rigdom), gul og 9 (kejserens farve og tal), firkant og cirkel (jorden og himlen).

Akrobatik har vi set – det var sjovt. Nicolai og Lærke har tre gange været i cirkus hjemme, og siden Diana Benneweis red ind i manegen på sin store sorte hest, har Nicolai villet være cirkusdirektør. De har begge to gået til gymnastik hele året med mormor og mor + været til gymnastikopvisning i DGI-byen + til landsstævne i Haderslev. Derfor var akrobaterne endnu mere imponerende – især børnene som var med. (6/9)

Nicolai klatrede op på nogle høje klipper til 4 store drenge = det krævede mod.

Lærke kan bedst lide de piger, som viser hende billederne af hende, når de har taget dem. …det fik Nicolai til at konstatere, at hun bedst kunne lide de smukke piger, hvorefter han tilføjede “det er ligesom mig” ! 🙂

De blev klædt ud som kejseren og kejserinden af Kina + købte legetøj for deres lommepenge + smagte bambusskud + sejlede i dragebåd for første gang.

One thought on “Det gamle og det moderne Kina

  • Anonym

    Hej Christian + familie,
    Spændende beskrivelser og flotte billeder.
    Jeres billede af “græshoppen” er et billede af en Knæler 😉
    Frygtelig rovdyr i den størrelse!
    Forsat god tur.
    /BJM

Skriv et svar