Jorden rundt … på 8 måneder
Kære familie og venner,
Vi virkeliggør en drøm ved at rejse fra den kinesiske mur til Amazonas.
Det bliver 8 måneder, hvor vi har orlov og får en masse fælles oplevelser. Forhåbentlig bliver globalisering, sprog og forskellige kulturer noget helt naturligt for ungerne.
Rejsen i overblik:
01.09.06 Kina -> Beijing – Xian – Shanghai – Suzhou – Hangzhou – Huangshan – Guilin – Yangtshou – Hong Kong
15.10.06 Vietnam -> Hanoi – Halong – Hue – Hoi An – Ho Chi Minh City – Mekongdeltaet
10.11.06 Thailand -> Bangkok
15.11.06 Australien -> Sydney
19.11.06 New Zealand -> Christchurch til Auckland i mobilhome
04.01.07 Fiji
23.01.07 Tahiti
01.02.07 Chile -> Santiago – Val Paraiso – Maipo – Arica – Iquique – Calama – San Pedro De Atacama – Santiago
24.02.07 Argentina -> Buenos Aires – Ushuaia – Pampas’en – Montevideo/Uruguay -Buenos Aires
09.03.07 Brasilien -> Rio de Janairo – den atlantiske regnskov – Paraty – Iguassu vandfaldet – Partanal vådområdet – Brasilia – Amazonas/Manaus – Salvador – Praia de Forte – Recife/Olinda – Fernando de Naronha – Sao Paulo
Kultur og politik og byer til Mette, dykning og sejlads til Christian, og ZOO, Disneyland og mange parker til Nicolai og Lærke 🙂
Den 22. april lander vi igen i Kastrup. Så har vi frem til 1. maj til at komme af med jetlag, inden Lærke starter i børnehaven igen, Nicolai i skole og Christian og Mette i hhv. Devoteam og Udenrigsministeriet igen.
Vi håber, at I vil følge lidt med i, hvad vi oplever – og ikke mindst, at I vil skrive til os!
I kan sende os hilsner via bloggen her eller via vores emailadresser mette christian nicolai laerkehelene. Hvert fornavn efterfulgt af @mikk.dk Det er også muligt at få en email, når vi skriver nyt på rejsebloggen her og lægger fotos ud.
De bedste hilsner,
Lærke, Nicolai, Christian og Mette